Hummus med artiskokhjerter – opskrift

I dag skulle vi have en hurtig frokost, så jeg var lidt på kig i skabene. Vi havde et lille glas artiskokhjerter stående samt nogle kikærter.

Det kom der dette – iøvrigt meget velsmagende – eksperiment ud af.

Du kan også servere denne hummus til en velkomstdrink, som snacks el. lign.

Ingredienser:

1 dåse kikærter, skyllet og afdryppet
1 lille glas artiskokhjerter, afdryppet
2 tsk. tahin
Saft fra ½ lime
1/4-1/2 dl olivenolie
½ tsk. spidskommen
1 fed hvidløg
Salt

Server med grovpita med havsalt i stykker.
Vi har købt dem færdige, men du kan også lave dem selv i ovnen.

Sådan gør du:

Bland ovenstående ingredienser, og blend det med en stavblender. Juster tykkelsen med olivenolie. Smag til.

God fornøjelse – og god appetit!