Amerikanske Kanelsnegle – Cinnamon Rolls

I USA findes en kæde, der hedder ”Cinnabon”, som har specialiseret sig i kanelsnegle.
De smager fantastisk!! Efter min smag er denne opskrift det tætteste, man kan komme på smagen.

Amerikanske Kanelsnegle – Cinnamon Rolls Cook time: 20-25 minsAmerikanske  Kanelsnegle - Cinnamon Rolls

4.555
10
    Ingredients

    Directions

  1. Snegle:
    1 pk gær
    2½ dl håndvarmt vand
    100 g sukker
    1½ dl kærnemælk
    2 æg
    100 g smeltet smør
    700 – 800 g hvedemel
    2 tsk. havsalt

    Fyld:
    200 g blødgjort smør
    350 g muscavado sukker
    3 spsk. kanel
    1 tsk. Maizena

    Glasur:
    200 g flødeost
    100 g blødgjort smør
    150 g flormelis
    ½ spsk. citronsaft
    1 tsk. vanillesukker
    ½ tsk. havsalt

    Rør vand, sukker og gær sammen til gæren er opløst, og lad det stå i 5 min.
    Smelt smørret i en skål, og mix det herefter med æg og kærnemælk.
    Bland det i vand/gærblandingen.
    Sæt røremaskinen på lav hastighed, og tilføj 500 g af melet lidt af gangen.
    Når det er æltet godt tilføjes salt og herefter resten af melet lidt af gangen til dejen har en passende konsistens.
    Normalt bruges der i alt ca. 750 g.
    Ælt herefter i min. 5 minutter.
    Pensl overfladen med lidt olie, og dæk med film og et fugtigt viskestykke, og lad den hæve varmt i ca. 1½ time til dobbelt størrelse.

    Imens forberedes fyldet. Bland sukker, kanel og maizena i en blender og tilføj smørret lidt efter lidt til det er en jævn smørbar masse – maizenaen gør, at fyldet bliver, hvor det skal være og ikke ligger i bunden af bradepanden til slut.

    Når dejen er hævet, rulles den firkantet ud på et meldækket bord 60 cm bred og 40 i højden.
    Fordel fyldet jævnt, men undlad de 2 nederste centimeter.
    Rul fra toppen, og klem den nederste kan godt fast.
    Del først rullen i fire ens stykker, og del herefter dem i tre hver, så du har 12 ens ruller.
    Smør 2 25×35 forme, og sæt sneglene i med ens afstand, de hæver meget.
    Lad dem hæve varmt i 1½ time.

    Så er det tid til glasuren. Hæld flødeosten og smør i en skål, og mix til det er let og luftigt. Tilføj flormelis, citronsaft, vanillesukker og salt og mix i 5 min.
    Tænd ovnen på 180 grader.

    Når ovnen er klar bages i 20 – 25 min. til sneglene er gyldne.
    Straks når sneglene kommer ud af ovnen fordeles halvdelen af glasruren, og når de har kølet 10 – 15 min. fordeles resten.

Yield12

Rating

Stjerner

 

11 kommentarer til “Amerikanske Kanelsnegle – Cinnamon Rolls”

  1. Hej Charlotte

    Har her til morgen bagt (ja, stod op kl. 5, for havde lige misset i min planlægning at de skal hæve i 2x 1½ time, så dejen blev æltet i aftes og bagt i dag!) disse voldsomt fantastiske cinnamon rolls. Holy moly….! De er uden tvivl de bedste, jeg nogensinde har smagt!! De blev dog lidt meget store og voksede helt sammen i mine to fade, der nærmest skulle stables i ovnen. 😀

    Et enkelt spørgsmål: har du erfaringer med at fryse dem? Evt. “halvbagte” (som bake-off)? Det er jo en stor portion og jeg kan knapt spise en halv, så det kunne være så fedt at have nogle liggende i ovnen, der bare kan “trylles” frem.

    1000 tak for opskriften! 🙂
    Carina

  2. Hej Carina

    Velbekomme da – jeg er glad for, at du kunne bruge den 🙂

    Det er faktisk meningen, at de skal vokse sammen. Det gør ikke noget 🙂

    Jeg kan ikke forestille mig, at det er et problem at fryse dem. Det plejer jo ikke at være et problem med gærdej. Så kan du jo varme dem i ovnen og slutte af med glasuren.

    Lad mig høre, hvordan det går 🙂

    God weekend!

  3. Glæder mig rigtig meget til, at bage disse i weekenden og se om fyldet bliver inde i dem istedet for i bunden af pladen 🙂

    Og glæder mig til, at komme til Florida til sommer 🙂

    Hilsen Birgitte

  4. Nuca Dittlau

    Hej! Ville bare sige at de smager simpelthen så godt!! Kan stærk anbefale 🙂
    Dem skal jeg lave igen

  5. Ok, jeg var i USA for 20 år siden, og har drømt om disse siden. De smager fuldstændig, som jeg husker dem! Og størrelsen kan man ikke klage på;)

  6. Den her sneglekage er blevet en klar favorit. Den smager bare helt rigtig med den helt rigtige konsistens. Hele verden fortjener at smage den🤩

  7. Lav dem med halvdelen af gæret, og sæt kanelsneglene ind i køleskabet natten over. Tag sneglene ud halv time før de skal bages.
    Smager helt fantastisk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top