Intet slår en frisk hjemmelavet guacamole – og her får du opskriften på den perfekte hjemmelavede guacamole!!
Glem at købe pulver til at røre op i creme fraiche! Det er altså bare ikke det samme som at bruge friske råvarer. Denne avocadocreme er frisk og lækker i smagen, og du kan lave den så stærk eller mild, som du synes ved at justere med chilipulver, hakkede chili eller jalapenos.
Guacamole kan laves chunky – altså med klumper af avocado – jeg foretrækker denne version – men du kan også mose avocadoen meget fint, hvis du foretrækker det.
Du kan tilsætte krydderi efter smag. Nogle foretrækker deres guacamole med koriander, andre laver den med oregano. Du kan også finthakke en tomat og komme i – husk dog at komme det i en si inden, så al væsken kan løbe fra.
Jeg har brugt limesaft. Dette kan naturligvis erstattes med citronsaft. Ligeledes kan forårsløg erstattes med finthakket løg.
Og husk så endelig, at avocado er super sundt!! Det giver dig hjertevenligt fedt og C-vitamin!!
Endelig for at tjekke at din avocado er moden, trykker du let i den tykke ende. Giver den efter, er den klar til brug!
Brug guacamole som tilbehør til kødretter eller nachos eller som dip til crackers, chips, grissini eller ristet brød.
God appetit!
Guacamole
Ingredienser
- 2-3 hele avocado
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. jomfruolivenolie
- 1 bundt forårsløg
- Saften fra 1 lime
- Chili eller jalapenos efter smag
Instruktioner
- Skær avocadoerne i grove tern.
- Hak forårsløgene fint.
- Hak hvidløg og chilli/jalapenos fint.
- Bland det hele i en skål, og tilsæt limesaften.
- Hak det groft sammen med en gaffel.
Pingback: Huevos Rancheros - morgenmad for mandfolk
Pingback: Green Chili Pork - Svinekød med chilli og tilbehør