Lørdag aften var vi til Miami Spice Kickoff Event & Fundraiser. Miami Spice er et arrangement, hvor mere end 40 lokale restauranter har en stand med smagsprøver, menukort osv. Fantastisk mulighed for at prøve nogle af de nye tendenser indenfor mad. Der var alt fra seafood, mexikansk, italiensk, steak, kinesisk, forskellige desserter og meget meget andet.
Vi havde købt VIP-billetter – heldigvis for det – som betød, at vi kom ind en time før det store rykind, så vi havde god tid til at komme rundt til det meste. Der var også en VIP-lounge med lækre cocktails og andre spændende smagsprøver. Arrangørerne havde solgt lige rigeligt med billetter, for desværre var der store køer, da det store rykind startede, men alt i alt en helt fantastisk oplevelse – en helt fantastisk stemning – og helt fantastisk mad, så vi er klart med igen næste år!
Se vores video fra aftenen her – og få lidt af stemningen!
South Florida er bare fabulous!