Spaghetti alla Carbonara

Når jeg gerne vil synde af og til, er én af mine favoritter Spaghetti alla Carbonara. Jeg har prøvet flere opskrifter og kombineret dem til – synes jeg – den ultimativt bedste opskrift på Spaghetti alla Carbonara! Jeg er en stor fan af fuldkornspasta – men ikke til denne ret. Brug almindelig spaghetti.

Historien bag spaghetti carbonara

Der er mange bud på historien bag. Nogle mener, at spaghetti carbonara stammer fra en hemmelig loge, mens andre henviser til, at den blev serveret for de arbejdere, der arbejdede med kul og trækul, da det er en næringsrig ret.

Uanset hvad der passer: Skab din egen historie med spaghetti carbonara – og husk at nyde et glas god rødvin til!

 

Spaghetti alla CarbonaraPrep time: 15 minsCook time: 20 minsTotal time: 35 minsSpaghetti alla Carbonara

4.8
6
    Ingredients

  • 500 g spaghetti
  • 2 spsk olivenolie
  • 225 g bacon eller pancetta
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 store æg
  • 1 sjat fløde
  • 100 g parmesanost + ekstra til servering
  • friskkværnet sort peber
  • salt
  • 1 håndfuld hakket persille
    Directions

  1. Tilbered saucen, mens spaghettien koger. Det er meget vigtigt, at den er klar, når spaghettien er kogt, så den varme spaghetti ”tilbereder” de rå æg.

    Pisk æggene med parmesanosten i en skål, til det ikke klumper mere. Tilsæt en sjat fløde, og pisk det med.

    Kog spaghettien i saltet vand, til den er ”al dente”. Kom spaghettien i en si.

    Mens du koger spaghettien, varmer du en pande op til medium varme, og kommer olivenolien på. Steg bacon eller pancetta, til det er sprødt. Kom hvidløgene på panden, og lad det sautere 1 minut.

    Kom den varme spaghetti på panden, og vend det rundt i et par minutter.

    Tag panden fra varmen, og kom æggeblandingen over pastaen. Rør godt rundt til æggene stivner. Smag til med sort peber og salt.

    Server retten i varme skåle med et drys persille og parmesanost.

Yield4

Rating

Stjerner

 

2 kommentarer til “Spaghetti alla Carbonara”

  1. Erling Sørensen

    Åh for pokker! Det er bare den bedste carbonara jeg i mit liv har smagt! Kommer der ikke snart nogle nye opskrifter fra dig? Næsten alle er jo helt geniale 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top